Fjorden rundt i tølt

Denne tur kan i 2025 kun bestilles af en gruppe på 8 ryttere, der bestiller sammen. Turene foregår på Havhestens heste og der er en vægtgrænse på 85 kg.

Dette kan ske i tidsrummet fra uge 25 – uge 37

Vi spiser aftensmad kl 19.00 på ankomstdagen, som er søndag, inden valgte uge.

Fjorden rundt er en rigtig fin rideferie på 6 dage, og kan fungere som godt alternativ til rideture i Island. Turen der henvender sig til voksne ryttere, der har lyst til at opleve at ride hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord og dele spændende oplevelser med hinanden undervejs. For ikke at tale om glæden ved at være sammen med hestene på en intensiv måde og nyde gode måltider i en hyggelig og hjemlig atmosfære.

Under ridtet rundt om Ringkøbing Fjord, starter hos os i Nymindegab, går nordover ved Vesterhavet til Hvidesande, henover Ringkøbing og atter mod syd over Velling og Skjern Enge.

Hele vejen rundt oplever vi den storslåede natur fra hesteryg. De første par dage ad stranden. Så er der toppen af Fjorden, hvor vi bl.a skal over Bagges Dæmning og igennem den historiske by Ringkøbing. På østsiden rider vi igennem Skjern engene, hvor vi møder kvæg og vilde heste. Og vi sejler med to trækfærger med hestene. Hele vejen rundt om Fjorden, samarbejder vi med Ringkøbing Skjern museum og får lov at bruge deres faciliteter. Også private venner og Økoladen i Velling giver husly og bidrager med den gode historie. Der er folde til hestene og kaffe med kage til trængende ryttere.


Havhesten Nymindegab har efterhånden lavet over 20 Fjord Ture. Og vi oplever stor tilfredshed blandt rytterne. Ikke kun med måden vi har organiseret det hele på. Men i høj grad også med vores heste.


Du kommer til at mærke hvordan livet engang var, inden turismens tid, herude ved det “barske Vesterhav”. Dels ved at få fortællingerne via museerne, dels ved at bevæge dig rundt om fjorden på en historisk autentisk måde. Sidst men ikke mindst, ved at for-rytter Niels, ikke kan lade være med at dele (røver)historier om dette og hint om området.
Forundringens have ved Vestjyllands Højskole og vores private indkvarteringer er også en oplevelse værd.

Der er følge-bil hele vejen rundt, som sørger for din frokost og dit skiftetøj. I traileren er der også frokost og vand til hestene og en skammel, så du kan komme op på hesten, selvom du er lidt træt. Vi hjælper også gerne med at sadle op.

“Vi rider ca 2 timer om formiddagen og 2-3 timer om eftermiddagen. Der er indlagt en lang frokostpause, hvor hestene står i hvilefold og du kan slappe helt af. Selvfølgelig er du træt om aftenen. Men den sidste dag, ovenpå oplevelsen af Bork Vikingehavn og Høvejen og Tipperne hjemad, kan du næsten være sikker på at være helt høj af dine oplevelser og din “5dagesbedrift”!

I prisen er alle måltider, drikkelse og entréer og 6 overnatninger inkluderet.
På Havhesten, får du en redt seng og håndklæder lagt frem.
Al maden er lokal, økologisk og lavet fra bunden. Du får tilbudt vin i moderate mængder til aftensmaden og en kold øl til frokosten derude.
Det eneste du selv sørger for, er en drikkeflaske med navn på og lidt lommepenge til de ret så fine museumsshops.
Derudover lag på lag ridetøj og hyggetøj til om aftenen.
Vi rider Fjorden rundt med 8 ryttere ad gangen, inklusive Niels.

Hele herligheden 13.500,00 kr pr person alt inklusive. (Husk en smule lommepenge)
Tjek ind søndag eftermiddag, vi spiser hyggeligt sammen til aften og hilser på hestene.

Tjek ud fredag aften eller lørdag efter sidste morgenmad.

Du må ikke veje mere end 85kg på vores langture. Og du skal være mindst 20 år.